Om mig

Jeg er uddannet Interaktiv Designer fra Danmarks Medie & Journalisthøjskole, og dimiterede i 2015. På uddannelsen har jeg arbejdet med bl.a. grafisk design, motion graphics, animation, web & app design og UI/UX.
Jeg tog mit 4. semester i Stuttgart på HdM (Hochschule der Medien), hvor jeg arbejdede med interaktionsdesign (Interaktion im Raum) og var med til at afholde en events på Luminale i Frankfurt.

Jeg har været frivillig på Roskilde Festivalen siden 2010, og jeg blev ansvarsperson på Team Skilte i 2015. Siden jeg startede på festivalen, har jeg produceret og designet skilte, stået for medarbejderevaluering, været initiativtager for udvikling og design af et internt bestillingssystem og redesignet vejskiltene og informationstavlerne.

I min fritid spiller jeg musik, ser en masse tegnefilm og dyrker t'ai chi chuan.